Venskabsklub

 

Jørn Egedal fortæller:

 

Jeg har kendt Rolf Taube siden han som dreng kom op som Sydslesvig dreng hos mine

forældre, og vi har siden holdt kontakt.

Ved et besøg hos Rolf viste han mig en gammel Fiat Torbolino, som skulle sættes i stand

og fortalte samtidig, at han var medlem af Oldtimer Bøel, en klub der ligner Stumperne.

Så var der jo ikke langt fra tanke til handling.

Vi mødtes første gang i 1994, hvor vi tog imod tyskerne i Fåborg.

Siden har vi på skift besøgt hinanden, de første år via Fåborg Gelting indtil ruten

stoppede i 1998.

I 2002 skiftede klubben navn til Oldtimerfreunde Angeln.

Venskabet med tyskerne har udviklet sig meget gennem årene, det viser de kontakter,

medlemmerne har skabt med hinanden ved private besøg, og div. stumper, som har byttet

hænder.

Det er altid med god tilslutning og spænding, vi kører hjemmefra lørdag morgen i samlet

flok mod Tyskland, hvor vi bliver modtaget ved grænsen ved Kruså. De har da sørget

for indkvartering, festmiddag m.m. næste år kommer de så til os, hvor vi er værter.

 

PS. Rolfs Fiat Torbolino er endnu ikke færdig, den tyske grundighed tager tid.

 

 

Der ventes spændt på nyheder om Torbolinoen