Klubaften april 2016

 

 

Stumperne af 1994

Torsdag d. 14’ april. Klubaftenen på teglværket samlede 26 medlemmer til årets første arrangement, hvor menuen var efter ens eget hoved og hvortil klubben gav en øl.

Søren Højmark Jensen fra Tommerup viste film og fortalte entusiastisk og til stor fornøjelse om Robert Edison Fulton, en ung mand der i 1932 kørte jorden rundt på en Douglas motorcykel. Han optog film og skrev efterfølgende en bog om oplevelserne. Det var en bedrift og det var facinerende at se den 84 år gamle film om de strabadser, sådan en tur udsætter en eventyrer for – på det tidspunkt, hvor veje næsten ikke fandtes og vejskilte dårligt nok var opfundet. Primitive vilkår, men levende beskrevet af Sørens beundring og filmens realitet. Der skal mod til, når der forinden advares mod solens ubarmhjertighed og mod røverbander i ørkenen.

Vi nåede kun til Irak, men Søren lovede at komme tilbage til efteråret og på en klubaften fortælle om resten af turen.

således referet,

Kaj Møllegaard